• Business-update: Direktør i Nationalbanken stempler ind i glohed debat – advarer mod brug af pensionsmidler til boligkøb

    来源: BDK Finans / 02 9月 2024 10:26:54   America/Chicago

    Godeftermiddag og velkommen til ugens første udgave af Berlingskes Business-update her fra avisens erhvervsredaktion. Vi har som sædvanlig været mediebilledet rundt for at give dig en opdatering over det vigtigste, der rører sig i erhvervslivet og økonomien lige nu. Lad os bare komme i gang – god læselyst! # 1: Ny finansdirektør i Danske Bank I begyndelsen af det nye år skifter Danske Bank deres finansdirektør ud, når den 62-årige Stephen Engels stopper og går på pension efter fem år på posten. Danske Bank har udpeget den fransk-britiske Cecile Hilary som ny finansdirektør, der tiltræder senest 1. marts i det nye år. I dag sidder Cecile Hilary i en stilling som kasserer i Lloyds Banking Group i England. Hun har tidligere erfaring fra flere storbanker som Barclays, Morgan Stanley og JP Morgan. »Jeg glæder mig meget til at blive en del af Danske Bank, som jeg opfatter som en stærk nordisk finansiel institution samt en ambitiøs og energisk organisation,« siger Cecile Hillary. # 2: Direktør i Nationalbanken stempler ind i debat om pension Man bør ikke åbne for, at unge kan bruge deres pensionsmidler til at komme ind på boligmarkedet. Det mener Christian Kettel Thomsen, der er direktør i Nationalbanken, og som har udtalt sig til Watch Medier. »Min umiddelbare tilgang er, at man skal være forsigtig ved at røre ved de danske pensionsordninger, som har været en af hjørnepillerne i dansk økonomi. De gør dansk økonomi sund og danskernes økonomi stærk, og jeg kan være bekymret for, at man bruger pengene til noget, som ikke direkte er til pension,« siger Christian Kettel Thomsen til Watch Medier. Meldingen kommer i kølvandet på udmeldinger fra flere sider, der foreslår, at unge skal have mulighed for at bruge deres pensionsopsparing til at købe en bolig. Ungdomsorganisationen SAGA sparkede liv i debatten i et debatindlæg i Børsen, og senere bakkede Ældre Sagen op om forslaget i et interview med Berlingske. # 3: Topchef i Kronenbourg træder ind i Carlsbergs ledelse Den norske direktør i det franske bryggeri Kronenbourg, Anders Røed, bliver en del af Carlsbergs topledelse på en post som direktør for handel og strategi. »Jeg er stolt af den tillid, der er vist mig, og meget spændt på tanken om at tage udfordringen op i Danmark hos Carlsberg-koncernen, som jeg blev en del af for 14 år siden. Vi ses i København,« skriver Anders Røed på sin LinkedIn-profil. Carlsberg ejer allerede Kronenbourg-bryggeriet, der blev overtaget i forbindelse med opkøbet af det britiske Scottish & Newcastle, der tidligere var ejere. Ud over Anders Røed træder Esther Wu ind i ledelsen som teknologidirektør, Susanne Skippari som hr-chef og Yves Briantais som marketingdirektør. Tre uundværlige fra Berlingske Business A: Politiken-Fonden får kritik fra tilsyn i skandalesag: Udskældt millionhonorar til Lars Munch var ikke i fondens interesse Begge ejerfonde bag JP/Politikens Hus er blevet kulegravet af Erhvervsstyrelsen, der allerede har udtalt alvorlig kritik for lovbrud i Jyllands-Postens Fond. Nu slår tilsynet ned på Politiken-Fonden for at have tilsidesat fondens interesser i forbindelse med en særligt lukrativ honorarordning. Emil Bo Rask og Lasse Friis har historien. B: Nu får tusindvis af boligejere en ekstra skatteregning – se, om du bliver ramt Der er risiko for at få en restskat på grund af det nye boligskattesystem i de næste to årsopgørelser. Se, hvordan du undgår det. Povl Dengsøe har historien. C: Boligejernes gæld til Skat vokser – her er den ti gange så stor som gennemsnittet I en af hovedstadens kommuner har boligejere udsigt til en skattegæld på over 70.000 kroner i gennemsnit på deres bolig. Og fra årsskiftet løber der renter på. Povl Dengsøe har historien. https://www.berlingske.dk/virksomheder/business-update-direktoer-i-nationalbanken-stempler-ind-i-glohed
分享